Vedtægtsforslag – lokalforum

Udkast 24.3.

Vedtægter for Køng-Lundby og Omegns Lokalforum.

§ 1 Lokalforummets navn er Køng-Lundby og Omegn Lokalforum. Det består af Køng, Lundby, Svinø, Sværdborg og Udby sogne.

§ § 2 Køng-Lundby og Omegn Lokalforum er et lokalforum under Vordingborg Kommunes Nærdemokratimodel og har derfor til formål at virke for at samle områdets foreninger og frivillige om områdets udvikling og at gøre det til et attraktivt sted at bo og leve. Formålet er endvidere at skabe det bedst mulige samarbejde og dialog med politikere og administration i Vordingborg Kommune om områdets udvikling.

§3 Bestyrelsen består af 1 -2 medlemmer fra hvert af de 5 sogne. Sogne, hvorfra der ikke kan vælges et medlem på generalforsamlingen, kan i løbet af valgperioden udpege en repræsentant for sognet for den resterende del af valgperioden. Herudover kan der vælges maksimalt 5 repræsentanter for foreninger og erhverv, herunder skoler. Man vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen af bestyrelsen vælges ved den årlige generalforsamling. Alle, der har stemmeret ved kommunevalget og har bopæl i området på valgdagen, eller repræsenterer foreninger/erhverv i området, er valgbare. Der vælges ikke suppleanter.

Områdets børn og unge kan vælge en eller flere ungdomsrepræsentanter for et år ad gangen. Det aftales på det konstituerende møde, om de ønsker at deltage i alle bestyrelsesmøder eller kun, når de eller bestyrelsen skønner, der er behov for deres deltagelse. De modtager dagsorden og referat. Valget afvikles af det siddende lokalforum på den ordinære generalforsamling.

§ 4 Stemmeafgivning kræver personligt fremmøde. Først vælges sognerepræsentanterne sognevis. Derefter vælges de øvrige repræsentanter. Valget foretages ved simpelt flertal. Alle, der er fyldt 16 år og har bopæl i området på valgdagen, eller repræsenterer foreninger/erhverv i området, har stemmeret.

§ 5 Hvis et bestyrelsesmedlem flytter fra området eller fratræder den forening/erhverv, der repræsenteres, udtræder vedkommende automatisk af lokalforummet. Et medlem kan endvidere anmode om at udtræde. Om nødvendigt udpeger bestyrelsen et nyt medlem, indtil næste ordinære generalforsamling.

§ 6 Lokalforummet skal senest 8 dage efter valget konstituere sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Konstitueringen kan gentages. Lokalforummet fastsætter sin egen forretningsorden.

§ 7 Lokalforummets funktionsperiode begynder straks efter det konstituerende møde, der afholdes senest 8 dage efter generalforsamlingen. I den mellemliggende periode fungerer det hidtidige lokalforum. Regnskabsåret følger kalenderåret. Lokalforummets regnskab gennemgås af revisoren, og det godkendte regnskab indsendes til Vordingborg Kommunes Nærdemokratikoordinator inden den 1. april som dokumentation for foregående års brug af tilskud.

§ 8 Lokalforummet tegnes af formand og kasserer i forening.

§ 9 For lokalforummets forpligtelser hæfter alene lokalforummet med sin formue.

§ 10 Lokalforummet kan nedsætte og nedlægge arbejdsgrupper efter behov.

§ 11 Lokalforummet kan afholde borgermøder efter behov. Mindst én gang årligt indkalder Lokalforummet til generalforsamling omkring regnskab, valg m.v., jf. dagsordenspunkterne nedenfor.

Indkaldelse til generalforsamling sker med 14 dages varsel på Facebook, evt. hjemmeside samt på kommunens blå sider i en lokal ugevis Generalforsamlingen afholdes inden 1. april men den kan udsættes under særlige omstændigheder til afholdelse senest den 1. juni.

Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen

Generalforsamlingen har følgende faste dagsordenpunkter: 1. Valg af dirigent 2. Redegørelse for lokalforummets arbejde i den forløbne periode 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag behandles 5. Valg til lokalforummet 6. Valg af ungdomsrepræsentanter 7. Valg af andre tillidsposter, fx, pendlertalsmand 8. Valg af revisor og revisorsuppleant for 1 år 9. Evt.

§ 12 Lokalforummets vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling, hvor dagsordenspunktet er meddelt ved indkaldelsen, og såfremt to tredjedele af de fremmødte stemmer for ændringsforslaget.

§ 13 Opløsning af lokalforummet kan kun besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor dagsordenspunktet er meddelt ved indkaldelsen, og såfremt to tredjedele af de fremmødte stemmer for. Ved en eventuel opløsning af lokalforummet tilbageføres kommunale midler
til Vordingborg Kommune, mens eventuel resterende kassebeholdning uddeles til almennyttige formål i lokalområdet, efter beslutning på generalforsamlingen.

Vedtaget på generalforsamling den xx. yy 2020.